Så blev det mandag. En travl og spændende weekends oplevelser kører rundt i mit hoved. Alting gik forfærdelig stærkt. I weekenden har vi optaget en live musik video med Rasmus Kloster Bro(Rasmusbro.dk). Det hele startede, da der pludselig lå en mail fra Søren Wibroe, der i øvrigt har designet vores EP. Søren havde sammen med sin kammerat(Rasmus) en god ide til en musik video. Bandet (The Olympics) skal puttes ind i en kunst installation, samt film fra flere forskellige vinkler, som derefter skal projekteres ud. Derefter skal der komme publikum, som skal se denne kunst installation. Det er svært at forklare! I for det at se snart. Vi sprang på ideen og var enige om, at dette kunne blive et helt fantastisk projekt.
Fredag gik hele projektet så i gang med at hente grej, bygge rekvisitter og rydde op. Lørdag stod det klart, at det ville blive en lang dag. Vi manglede stadig meget og mange statister! Det blev ringet til Gud(Han kunne desværre ikke komme) og hver mand. Tak til alle jer, der sprang til i sidste øjeblik! TAK!
Søndag oprandt og der var travlhed inden statisterne kom, men det klappede som det skulle. Efter knap 14 gennemspilninger af nummeret, var vi færdige. Klokken blev 1 for der var pakket ned og weekenden var fordi. Nu sidder jeg tilbage med en følelse af at denne video bliver endnu federe end forventet! Glæd jer det bliver stort!
En Speciel tak skal lyde til statister, Nadim, Line, Søren, Daniel, Johannes, Philip, Tor og ikke mindst Rasmus Bro!
Tidligere video af Rasmus Bro med Turbo Weekend – Glowing Vision
I disse dage har bloggen stået lidt stille, men det er ikke fordi, der ikke sker noget i lejren – her i Januar har vi kastet os hovedkulds ud i at indspille hvad, der kommer til at blive vores debutplade.
Det er et stykke arbejde, som vi helliger stort set al vor tid, for jo længere vi bevæger os ind i musikken, jo mere går det op for os, at det er sindssygt sjovt at arbejde med; vi kan slet ikke lade være. At arbejde med musikken foran en computer giver os muligheden for at skabe på en helt anden måde, end når vi står foran instrumenterne i en øvesituation, og det er vildt inspirerende, der er nærmest ikke noget, der ikke kan lade sig gøre!
Indtil videre er det ren leg at arbejde så meget med musikken, som vi gør lige nu, og det kommer forhåbentlig til at forplante sig i de endelige indspilninger, for hvis det kommer til at lyde lige så godt, som det er fedt at arbejde med, så er vi i gang med at lave en fantastisk plade – det håber vi
Af og til kan man her på bloggen, på Facebook, Twitter og andetsteds få et indblik i hvad der inspirerer os i The Olympics. Indtil videre har det primært været fælles inspirationskilder. Her et par eksempler på hvad jeg lytter meget til for tiden:
Damon Albarn lavede ’Mali Music’ for et par år siden. Nu overgår The Olympics ham med ’Bali Music’.
Efter et besøg på Bali, vendte jeg hjem med tasken fuld af balinesisk percussion med mere eller mindre skønne klange.
En stormvejrs-dingenot bliver helt sikkert et hit, når der snart skal til at ske indspilninger igen, og hvem ved, hvad et par omvendte træskeer kan berige et groove med.
Det er under alle omstændigheder sjovt at supplere software med lidt analoge claves, æg osv. og det giver liv og udtryk live at have percussion på scenen.
Du får de første input fra de balinesiske træinstrumenter, hvis du slår et smut forbi Rust fredag aften. Her vil Jonas tage ’Katten’ i hånden og smide lidt indonesisk indie-lyd på et helt nyt nummer.
Det nye nummer er i øvrigt det nummer, Kasper har beskrevet herunder på siden. Et nummer som vi glæder os sindssygt meget til at spille, da det både er skævt og catchy. I det hele taget glæder vi os helt vildt til at spille årets sidste koncert på fredag, da vi på mange måder er på hjemmebane, og det runder et helt suverænt år fra The Olympics af.
Vi har rykket helt vildt det sidste år, hvor vi lige pludselig havde vundet Karrierekanonen. Det har været et kæmpe løft og givet os selvtillid til at fortsætte med nyt materiale direkte mod en plade, som vi alle er helt oppe på at komme i gang med!
All the best, peace in our time og glædelig jul fra
Så kom den!! Jeg taler ikke om julen, for i min verden er det først jul d. 24 december, når Anden serveres. Nej jeg taler om inspirationen. Jeg satte mig ned ved min computer, for nu skulle, der laves musik. I første omgang udeblev ideerne, og jo mere man prøver at finde på noget, jo mindre godt kommer, der på bordet. Arh hvad gør man! Jo her er svaret:
1. Du tager din telefon frem, hvorpå man har en lille lydfil med Robert, der spiller en fedt beat.
2. Du plotter det ind i din sequencer, hvorefter du modificerer lidt på beat.
Når de to punkter er fuldført skulle ideerne gerne strømme ud! Det gjorde de i hvert fald for mig. Min hjerne har arbejdet og arbejdet og overalt er inspirationen kommet snigende. Før jeg vidste af det, havde jeg et 3:33 minutters langt nummer ligger på skærmen foran mig.
Nu kommer så bekymringerne! Hvordan bliver der taget imod det? Hvordan får vi det til at lyde som Adventure Pop og The Olympics? Hele Olympics maskinen skal igang, så det bliver lige så fedt, som vores andet materiale. Jeg siger til mig selv, at bekymringerne er gode, da de er et udtryk for, at jeg har følelser involveret i vores projekt! Forhåbentlig går alt godt og nummeret bliver Adventure Pop. Forhåbentlig kommer I til at høre det på Rust fredag 18/12, hvis alt går vel!
Jeg har vedlagt et billede af nummeret, hvordan det ser ud på min Mac. God fornøjelse! Håber I kan lide det. Skriv gerne, hvis du har ændringer:-)
I lørdags stod vi på Start-scenen til “Lyt NU” og spillede et intenst 30-minutterssæt, som var sammensat af de numre, vi syntes passede bedst til den korte koncert på den aften. Og det føltes virkelig fedt at stå med det luksusproblem at skulle vælge sange fra for at kunne presse koncerten ned på 30 minutter, for så havde vi kun det med, vi havde det allerbedst med til den aften.
Det fik mig til at tænke på, at jeg glæder mig, til vi har så meget materiale, at vi hver gang skal vælge noget til og noget fra, så vi altid spiller det sæt, vi har det bedst med til den givne koncert. Og det varer sandsynligvis ikke længe, for nu holder vi en pause fra en ellers travl koncertkalender for at koncentrere os om at skrive nyt materiale og for at gennemarbejde det, vi allerede har.
Det bliver en proces hvor 5 stædige musikere skal blive enige om, hvordan hver enkelt ny idé fungerer bedst, og det skulle man tro er helt umuligt, men det er netop i den gryde, vi alle 5 rører i på én gang, at den gode musik opstår. Selv hvis én kommer med et helt nummer i en gennemarbejdet demoversion, sker der altid noget anderledes og uventet, når vi alle har fingrene i det på samme tid. Det er fordi, vi bidrager med hver vores baggrund og smag, og fordi vi i hverdagen lader os inspirere os af vidt forskellige ting og derfor har hver vores tilgang til musikken.
Jeg ser enormt meget frem til at stå i øvelokalet igen sammen med de 4 andre og få gang i nogle olympiske lege, der kan ende med at munde ud i de næste numre fra vores hænder, der helt sikkert bliver lavet med samme legesyge tilgang som de andre. Jeg glæder mig til at høre, hvilke inspirationer de andre bringer til øvelokalet, og det bliver fedt at bringe noget nyt til fadet selv. Jeg er helt sikker på, at det bliver en fed periode, hvor vi kommer til at male med hele paletten!
I mandags fik The Olympics et 6. medlem. Om end han(/hun) end ikke er døbt endnu, har hans blotte tilstedeværelse allerede inspireret til musikalsk output.
Niklas blev den første stolte modtager af trofæet. Begrundelsen er at han for under 2 uger siden dukkede op i øvelokalet med skelettet til hvad der allerede nu er det nye yndlingsnummer i bandet (teaser her på bloggen sent mandag!).
Mens vi venter i spænding på at høre hvem der overtager trofæet, og med hvilken begrundelse, udskriver vi hermed en konkurrence: hvad skal bandets nye medlem hedde?
Bud modtages pr email, facebook, fax, eller på bloggen!