Hvor tager vi fat? Hvor skal vi hen? Det kan virke uoverskueligt at skulle i gang med nyt materiale. Jeg melder mig personligt klar til at blive ramt af et lyn fyldt med gnitrende inspiration, der kan sætte gang i sangskrivningsprocessen. For det er noget i den retning, der skal ske. Det magiske opstår ikke ved at man presser sig selv til at sætte sig ned med en guitar og famle rundt i ufokuserede melodistumper og akkordrundgange. Det skal på en eller anden måde komme af sig selv. Men samtidig skal man også presse sig selv. Man skal presse sig selv til at være modtagelig overfor inspirationen. For mig sker dette ved at jeg går ind i en proces, hvor jeg konstant tænker på nye idéer til sange. Processen skal foregå lige meget om man er på studiet, på café, eller foran TV’et en lørdag aften. F.eks. kan jeg huske at størstedelen af nummeret Superheroes, som jo har betydet meget for os, opstod midt i en undervisningstime jeg havde om Johannes V. Jensen. Så snart jeg var trådt ud af undervisningslokalet, fik jeg brummet disse små melodi- og tekststumper ind på min mobiltelefon-diktafon, og et par dage efter begyndte nummeret at tage form i øvelokalet. Der blev jeg måske ramt af et inspirations-lynnedslag – på en måde ret superhelteagtigt:)
I virkeligheden er det her blogindlæg en selvopfordring til os som band, om at vi nu skal indstille os på at gå ind den proces, hvor vi gør os modtagelige overfor inspirationen 24-7. Vi skal jo gerne have en god håndfuld sange, før konturerne til vores første album begynder at tegne sig. Jeg er sgu spændt, og en anelse nervøs, for at skulle lave musik igen, men på samme tid ved jeg også at der nok skal opstå ny olympisk magi, når vi først går igang.
/Niklas
