The Olympics

Så kom den!! Jeg taler ikke om julen, for i min verden er det først jul d. 24 december, når Anden serveres. Nej jeg taler om inspirationen. Jeg satte mig ned ved min computer, for nu skulle, der laves musik. I første omgang udeblev ideerne, og jo mere man prøver at finde på noget, jo mindre godt kommer, der på bordet. Arh hvad gør man! Jo her er svaret:

1. Du tager din telefon frem, hvorpå man har en lille lydfil med Robert, der spiller en fedt beat.
2. Du plotter det ind i din sequencer, hvorefter du modificerer lidt på beat.

Når de to punkter er fuldført skulle ideerne gerne strømme ud! Det gjorde de i hvert fald for mig. Min hjerne har arbejdet og arbejdet og overalt er inspirationen kommet snigende. Før jeg vidste af det, havde jeg et 3:33 minutters langt nummer ligger på skærmen foran mig.

Nu kommer så bekymringerne! Hvordan bliver der taget imod det? Hvordan får vi det til at lyde som Adventure Pop og The Olympics? Hele Olympics maskinen skal igang, så det bliver lige så fedt, som vores andet materiale. Jeg siger til mig selv, at bekymringerne er gode, da de er et udtryk for, at jeg har følelser involveret i vores projekt! Forhåbentlig går alt godt og nummeret bliver Adventure Pop. Forhåbentlig kommer I til at høre det på Rust fredag 18/12, hvis alt går vel!

Jeg har vedlagt et billede af nummeret, hvordan det ser ud på min Mac. God fornøjelse! Håber I kan lide det. Skriv gerne, hvis du har ændringer:-)

I love it!! Vildt inspirerende track og måske en idé til vores næste musikvideo!!

I lørdags stod vi på Start-scenen til “Lyt NU” og spillede et intenst 30-minutterssæt, som var sammensat af de numre, vi syntes passede bedst til den korte koncert på den aften.  Og det føltes virkelig fedt at stå med det luksusproblem at skulle vælge sange fra for at kunne presse koncerten ned på 30 minutter, for så havde vi kun det med, vi havde det allerbedst med til den aften.

Det fik mig til at tænke på, at jeg glæder mig, til vi har så meget materiale, at vi hver gang skal vælge noget til og noget fra, så vi altid spiller det sæt, vi har det bedst med til den givne koncert. Og det varer sandsynligvis ikke længe, for nu holder vi en pause fra en ellers travl koncertkalender for at koncentrere os om at skrive nyt materiale og for at gennemarbejde det, vi allerede har.

Det bliver en proces hvor 5 stædige musikere skal blive enige om, hvordan hver enkelt ny idé fungerer bedst, og det skulle man tro er helt umuligt, men det er netop i den gryde, vi alle 5 rører i på én gang, at den gode musik opstår. Selv hvis én kommer med et helt nummer i en gennemarbejdet demoversion, sker der altid noget anderledes og uventet, når vi alle har fingrene i det på samme tid. Det er fordi, vi bidrager med hver vores baggrund og smag, og fordi vi i hverdagen lader os inspirere os af vidt forskellige ting og derfor har hver vores tilgang til musikken.

Jeg ser enormt meget frem til at stå i øvelokalet igen sammen med de 4 andre og få gang i nogle olympiske lege, der kan ende med at munde ud i de næste numre fra vores hænder, der helt sikkert bliver lavet med samme legesyge tilgang som de andre. Jeg glæder mig til at høre, hvilke inspirationer de andre bringer til øvelokalet, og det bliver fedt at bringe noget nyt til fadet selv. Jeg er helt sikker på, at det bliver en fed periode, hvor vi kommer til at male med hele paletten!

Love Robert

I mandags fik The Olympics et 6. medlem. Om end han(/hun) end ikke er døbt endnu, har hans blotte tilstedeværelse allerede inspireret til musikalsk output.

Niklas blev den første stolte modtager af trofæet. Begrundelsen er at han for under 2 uger siden dukkede op i øvelokalet med skelettet til hvad der allerede nu er det nye yndlingsnummer i bandet (teaser her på bloggen sent mandag!).

Mens vi venter i spænding på at høre hvem der overtager trofæet, og med hvilken begrundelse, udskriver vi hermed en konkurrence: hvad skal bandets nye medlem hedde?

Bud modtages pr email, facebook, fax, eller på bloggen!

Onsdag blev et nyt nummer vakt til live i øvelokalet. Hvad, der var en demo først på aftenen, endte som et nummer i de sene timer.

Men inden nummeret kom til at lyde, som det lyder nu, måtte det en tur igennem Olympics-maskinen.

Denne maskine er en stor motor, som består af inputs, instrumenter, inspirationer og interaktion.

Hver vores meninger, ideer, måden vi spiller vores instrumenter på og måden vores instrumenter lyder på udgør den maskine, som former vores lyd. Det er det, vi har opbygget sammen og gør, at vi netop er, hvem vi er.

Når alle dele arbejder optimalt sammen, kører maskinen som smurt og sprøjter numre ud,. Andre gange kører den ad helvede til, går i stå og brænder helt sammen.

Det er ikke nødvendigvis noget dårligt, når apparatet siger stop. Så er det forfra igen og alt må nulstilles. Men det unægteligt mere produktivt, når alt fungerer.

I den forgangne uge har maskinen kørt som et schweizisk klokkeværk. Efter relativt kort tid stod vi onsdag med et produkt, som vi alle var godt tilfredse med.

Men når man så har været hele maskineriet igennem og pludselig står med et nyt nummer på sætlisten, begynder spørgsmålene at melde sig.

Er det sådan nummeret skal lyde?

Er det for poppet?

Lyder det overhovedet som os?

Det er den slags ulidelige og samtidig fantastiske spørgsmål, der stiller sig i kø i hovedet på enhver musiker, som har hjertet med i musikken. Og man skal lytte til sit hjerte og gøre, hvad der føles rigitgt, når man laver musik. Men ud over at have fem hjerter i The Olympics har vi også opbygget denne fantastiske maskine. Den er en garanti for os selv for at alt, hvad vi laver, lyder som The Olympics.

Jeg kan ikke garantere for, at det nye nummer ikke ender et helt andet sted, hvis vi tager det igennem maskinen igen, men en ting kan jeg garantere – det kommer til at lyde som The Olympics uanset hvad.

Hold dig i øvrigt opdateret, hvis du vil høre, hvad maskinen spytter ud! Der kommer flere koncerter i lløbet af efteråret, så vi ses helt sikkert!

Peace in our time / Jonatan