Onsdag blev et nyt nummer vakt til live i øvelokalet. Hvad, der var en demo først på aftenen, endte som et nummer i de sene timer.
Men inden nummeret kom til at lyde, som det lyder nu, måtte det en tur igennem Olympics-maskinen.
Denne maskine er en stor motor, som består af inputs, instrumenter, inspirationer og interaktion.
Hver vores meninger, ideer, måden vi spiller vores instrumenter på og måden vores instrumenter lyder på udgør den maskine, som former vores lyd. Det er det, vi har opbygget sammen og gør, at vi netop er, hvem vi er.
Når alle dele arbejder optimalt sammen, kører maskinen som smurt og sprøjter numre ud,. Andre gange kører den ad helvede til, går i stå og brænder helt sammen.
Det er ikke nødvendigvis noget dårligt, når apparatet siger stop. Så er det forfra igen og alt må nulstilles. Men det unægteligt mere produktivt, når alt fungerer.
I den forgangne uge har maskinen kørt som et schweizisk klokkeværk. Efter relativt kort tid stod vi onsdag med et produkt, som vi alle var godt tilfredse med.
Men når man så har været hele maskineriet igennem og pludselig står med et nyt nummer på sætlisten, begynder spørgsmålene at melde sig.
Er det sådan nummeret skal lyde?
Er det for poppet?
Lyder det overhovedet som os?
Det er den slags ulidelige og samtidig fantastiske spørgsmål, der stiller sig i kø i hovedet på enhver musiker, som har hjertet med i musikken. Og man skal lytte til sit hjerte og gøre, hvad der føles rigitgt, når man laver musik. Men ud over at have fem hjerter i The Olympics har vi også opbygget denne fantastiske maskine. Den er en garanti for os selv for at alt, hvad vi laver, lyder som The Olympics.
Jeg kan ikke garantere for, at det nye nummer ikke ender et helt andet sted, hvis vi tager det igennem maskinen igen, men en ting kan jeg garantere – det kommer til at lyde som The Olympics uanset hvad.
Hold dig i øvrigt opdateret, hvis du vil høre, hvad maskinen spytter ud! Der kommer flere koncerter i lløbet af efteråret, så vi ses helt sikkert!
Peace in our time / Jonatan
