Jeg fik lige lyst til at poste noget fedt. I Olympics deler vi en del musiksmag, men vi har hver især også noget der afviger. Jonas nævnte i et tidligere indlæg en forkærlighed for Hip Hop. En kærlighed jeg deler, om end ikke nødvendigvis de samme artister.

Jeg har altid været sindssygt glad glad for de stenede rappere i New York-gruppen Wu-Tang Clan. Endne gladere er jeg for The Beatles, men nu kan jeg nøjes med at høre én plade for at gøre begge.

Wu-Tang Clan vs. The Beatles ‘The Magical Mystery Chambers’ er DJ og producer Tom Caruanas bud på et remix.

Noget er det er noget lort, men der er også rigtig fede ting, hvor Beatles’ harmonier og melodier styrker Wu-Tangs manglende evne til at lave noget melodisk. Omvendt er det sjovt at høre Beatles i en anden sammenhæng og med noget så ‘hardcore’ som Wu-Tang’.

Videoen her er et mix af ‘Got your money’ (som faktisk ikke er et Wu-Tang nummer) og ‘You never give me your money’

Nå, men døm selv!

Efter et besøg på Bali, vendte jeg hjem med tasken fuld af balinesisk percussion med mere eller mindre skønne klange.

En stormvejrs-dingenot bliver helt sikkert et hit, når der snart skal til at ske indspilninger igen, og hvem ved, hvad et par omvendte træskeer kan berige et groove med.

Det er under alle omstændigheder sjovt at supplere software med lidt analoge claves, æg osv. og det giver liv og udtryk live at have percussion på scenen.

Du får de første input fra de balinesiske træinstrumenter, hvis du slår et smut forbi Rust fredag aften. Her vil Jonas tage ’Katten’ i hånden og smide lidt indonesisk indie-lyd på et helt nyt nummer.

Det nye nummer er i øvrigt det nummer, Kasper har beskrevet herunder på siden. Et nummer som vi glæder os sindssygt meget til at spille, da det både er skævt og catchy. I det hele taget glæder vi os helt vildt til at spille årets sidste koncert på fredag, da vi på mange måder er på hjemmebane, og det runder et helt suverænt år fra The Olympics af.

Vi har rykket helt vildt det sidste år, hvor vi lige pludselig havde vundet Karrierekanonen. Det har været et kæmpe løft og givet os selvtillid til at fortsætte med nyt materiale direkte mod en plade, som vi alle er helt oppe på at komme i gang med!

 All the best, peace in our time og glædelig jul fra

 Jonatan / The Olympics

Onsdag blev et nyt nummer vakt til live i øvelokalet. Hvad, der var en demo først på aftenen, endte som et nummer i de sene timer.

Men inden nummeret kom til at lyde, som det lyder nu, måtte det en tur igennem Olympics-maskinen.

Denne maskine er en stor motor, som består af inputs, instrumenter, inspirationer og interaktion.

Hver vores meninger, ideer, måden vi spiller vores instrumenter på og måden vores instrumenter lyder på udgør den maskine, som former vores lyd. Det er det, vi har opbygget sammen og gør, at vi netop er, hvem vi er.

Når alle dele arbejder optimalt sammen, kører maskinen som smurt og sprøjter numre ud,. Andre gange kører den ad helvede til, går i stå og brænder helt sammen.

Det er ikke nødvendigvis noget dårligt, når apparatet siger stop. Så er det forfra igen og alt må nulstilles. Men det unægteligt mere produktivt, når alt fungerer.

I den forgangne uge har maskinen kørt som et schweizisk klokkeværk. Efter relativt kort tid stod vi onsdag med et produkt, som vi alle var godt tilfredse med.

Men når man så har været hele maskineriet igennem og pludselig står med et nyt nummer på sætlisten, begynder spørgsmålene at melde sig.

Er det sådan nummeret skal lyde?

Er det for poppet?

Lyder det overhovedet som os?

Det er den slags ulidelige og samtidig fantastiske spørgsmål, der stiller sig i kø i hovedet på enhver musiker, som har hjertet med i musikken. Og man skal lytte til sit hjerte og gøre, hvad der føles rigitgt, når man laver musik. Men ud over at have fem hjerter i The Olympics har vi også opbygget denne fantastiske maskine. Den er en garanti for os selv for at alt, hvad vi laver, lyder som The Olympics.

Jeg kan ikke garantere for, at det nye nummer ikke ender et helt andet sted, hvis vi tager det igennem maskinen igen, men en ting kan jeg garantere – det kommer til at lyde som The Olympics uanset hvad.

Hold dig i øvrigt opdateret, hvis du vil høre, hvad maskinen spytter ud! Der kommer flere koncerter i lløbet af efteråret, så vi ses helt sikkert!

Peace in our time / Jonatan

Den anden patient er min Electro Harmonix Micro Bass Synth. En rigtig fed pedal, som kan få en bas til at lyde som et rumskib. Jeg er begyndt at bruge den meget igen, men da den er helt analog, trænger den til at få skiftet lidt dele. 

Jeg vender snart tilbage med mere snak om gear og grej!

Så fik The Olympics deres helt egen blog. Den digitale revolution har sejret, og vi har indset, at vi må droppe fyldepen, blæk og analoge dagbog. Det betyder, at I fremover vil kunne følge med i, hvad vi går og laver og tænker. Med jævne mellemrum vil vi opdatere jer med historier og billeder både hver især og som band.

Feel free to comment og god læselyst!